PAS PÅ FALSKE HJEMMESIDER


Vi oplever desværre, at der fra tid til anden dukker falske webshops op, som udgiver sig for at være glerups’ officielle webshop. Vi tager dette meget alvorligt og arbejder løbende på at få lukket disse sider ned. Er du i tvivl om, hvorvidt en webshop er ægte, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice. Vi hjælper dig gerne på glerups@glerups.dk eller på telefon 
+45 98 66 65 15 mandag til fredag kl. 09–15.

Vi opfordrer dig også til at give os besked, hvis du støder på falske sider – så vi hurtigere kan få dem fjernet.

Hvad kan du holde øje med?

Tjek priserne
Er der underlige beløb uden tydelig rabat? Eller er prisen for god til at være sandt? Så er det et advarselstegn.

Se på webadressen (URL)
Virker adressen utroværdig, ser den mærkelig og ukendt ud? Vores officielle webshop findes kun på glerups.dk, glerups.eu, glerups.com, glerups.no, glerups.de, glerups.co.uk, glerups.co.nz og glerups.ca.

Hold øje med sproget
Stavefejl, grammatiske fejl eller usædvanlig sprogbrug kan være tegn på, at siden ikke er ægte.

Tjek valutaen
Hvis der bruges udenlandsk valuta på en side, der udgiver sig for at være dansk, skal alarmklokkerne ringe.